Stadion - nyheder

Årets sidste landskamp i Parken

12/11/2021

2021 har været et fantastisk fodboldår i Parken!

Sommerens EURO2020-slutrunde er naturligvis det store højdepunkt i vores mangeårige stadionhistorie med tre gruppekampe med det danske landshold og en 1/8-finale mellem Spanien og Kroatien.

I efteråret har det danske herrelandshold vundet og vundet, og billetten til VM i 2022 blev sikret allerede i den seneste hjemmekamp mod Østrig i oktober.

Alligevel kan DBU melde helt udsolgt til årets sidste hjemmelandskamp i aften mod Færøerne. God kamp til alle - og på gensyn til nye oplevelser i Danmarks Nationalarena i 2022.