PSE - nyheder

PS&E Delårsrapport 1.1-30.9.2023

7/11/2023

Koncernomsætningen udgjorde 1.004,7 mio.kr., hvilket er en fremgang på 138,8 mio.kr. i forhold til samme periode sidste år.

Udviklingen i omsætningen, omkostningerne og af- og nedskrivningerne kan primært henføres til det nye Lalandia-center i Søndervig, hjemtagelsen af rengørings- og Food & Beverage aktiviteterne i og omkring Parken, flere koncerter samt det forhold, at Lalandia var lukket i perioden 1. januar til 3. februar 2022 grundet COVID-19 pandemien.

Resultat af transferaktiviteter udgjorde +81,1 mio.kr. mod +80,2 mio.kr. i samme periode sidste år.

Resultat før skat udgjorde 132,6 mio.kr. pr. 30. september 2023 mod 142,6 mio.kr. i samme periode sidste år. Periodens samlede resultat udgjorde 103,4 mio.kr. mod 111,3 mio.kr. i samme periode sidste år. Udviklingen kan bl.a. henføres til en negativ værdiregulering af investeringsejendomme på 25,8 mio. kr. foretaget i tredje kvartal 2023.

PARKEN Sport & Entertainment A/S fastholder de udmeldte forventninger for 2023. For koncernen forventes en omsætning på 1.500 til 1.550 mio.kr. og et resultat før skat på 350 til 375 mio.kr.

>> Se hele rapporten her