Efter at F.C. Københavns hjemmekampe i 3F Superliga Mesterskabsspil er fastlagt, har vi kunnet fastlægge datoer for de populære rundvisninger i Parken i de kommende måneder.
>> Se alle ledige tider her på Fanshoppens hjemmeside
Du kommer med bag kulisserne i Parken og ser spillernes omklædningsrum, spillertunnellen, trænerbænkene m.m. - og kommer helt tæt på selve banen og fornemmer, hvordan det er at stå dernede og kigge rundt på tribunerne.
Rundvisningen varer ca. halvanden time og veksler mellem at foregå på dansk eller engelsk, alt efter hvilke gæster der er med på turen.
Prisen er 125 kr. for voksne, og 75 kr. for børn (5-14 år), og du kan booke plads online her på Fanshoppens hjemmeside.
Rundvisningerne kan også tilkøbes på dagen i Fanshoppen på Øster Alle, men da der er et begrænset antal pladser på hver tur (og vi har haft mange udsolgte rundvisninger), så anbefaler vi at sikre sig plads online i forvejen, så du ikke går forgæves på dagen.
Mødested inden hver rundvisning er i Fanshoppen, Øster Alle 56, og vi beder alle om at være der senest ti minutter før turen begynder.