Divisionsforeningen har fastlagt yderligere to F.C. København-hjemmekampe i 3F Superliga:
Søndag den 21. september 2025, kl. 16.00: FCK-Silkeborg
Søndag den 5. oktober 2025, kl. 18.00: FCK-FC Midtjylland
F.C. Københavns hjemmekamp mod OB i august er endnu ikke endeligt fastlagt, men afhænger af, om FCK går videre til Champions League-playoff eller Europa League-playoff. Det afgøres tirsdag aften den 12. august, når FCK kl. 19.00 spiller returkamp i Parken mod Malmö FF. Den første kamp i Malmö sluttede 0-0.
Hvis F.C. København går videre sammenlagt, skal de møde FC Basel i Champions League playoff med udekamp i Schweiz onsdag den 20. august, kl. 21.00 - og returkamp i Parken onsdag den 27. august, kl. 21.00. I givet fald spilles FCK-OB lørdag den 24. august, kl. 18.00.
Hvis F.C. København taber sammenlagt til Malmö FF, skal de møde Sigma Olomouc i Europa League-playoff med hjemmekamp i Parken torsdag den 21. august og udekamp i Tjekkiet torsdag den 28. august. I givet fald spilles FCK-OB søndag den 25. august, kl. 20.00.